Du behøver ikke vide, hvad du skal sige

Skriv til os!

SMS

Send en SMS på 27 83 35 41. Alle spørgsmål er velkomne.


Mail

Send en mail på kontakt@f-ungtrivsel.dk og spørg os om hvad som helst.

Hvem hjælper vi?

Unge

Er du mellem 12 og 24 år, kan du få et forløb hos os, hvor der er plads til at tale om det, der er svært. Du bestemmer tempoet, og hvis du ønsker det, kan vi også inddrage dine forældre eller andre, der er vigtige for dig.

Børn

Har du et barn mellem 0 og 11 år, som ikke trives, er I meget velkomne hos os. Vi tilbyder individuelle forløb, hvor vi sammen skaber tryghed, fortrolighed og plads til barnets udvikling.

Forældre/ gravide

Er du forælder til et barn under 11 år – eller venter du barn og har bekymringer – er du ikke alene. Hos os kan du få samtaler med fokus på forældreskab, trivsel og støtte i hverdagen, så du står stærkere i det, der kan være svært.

Genkender du noget af det her, så er vi måske et godt match?

  • du føler ikke at du har det godt
  • du oplever måske, at alkohol eller stoffer har spillet en rolle i dine nære relationer
  • du føler skam, og samtidigt et behov for at beskytte din relation
  • der er meget uro, skænderier eller tavshed derhjemme
  • du føler dig alene med dine tanker og frustrationer
  • du trækker dig, fordi relationen er ubehagelig
  • du tænker mere på den voksne end på dig selv
  • du føler et ansvar for din relation som du ikke kan slippe

Andre fortæller

Du er ikke alene. Her er personlige fortællinger fra unge og familier, som har fået hjælp hos UngTrivsel. Vi står klar til at støtte dig gennem et samtaleforløb mod en lettere hverdag.

“Møderne med UngTrivsel gav mig ro i maven og lærte mig, at jeg ikke kunne gøre mere end hvad jeg (som barn) allerede havde gjort og at det bestemt ikke var min skyld”

ung, 19 år

“En kæmpe tryghed, da hun har fået nogle redskaber til at takle situationer. Og taknemlighed for, at hun altid kan komme i kontakt med dig  ude for aftalte møder. Er slet ikke i tvivl om, at hun også som voksen bedre kan håndtere udfordringer efter at have haft dig. Hun har fået det mærkbart bedre efter hun er begyndt til samtaler hos dig og bedre til at håndtere det hele“

mor til datter i forløb

 “Når jeg en dag er ked af det, laver jeg øvelserne, for jeg ved, at det kan gøre mig gladere, og ellers kan jeg maile til hende og få en hurtig tid.
Jeg tror ikke, at der er så mange unge, der ved hvilken mulighed, de har gennem UngTrivsel, og at det er en langt nemmere tilgang til psykologhjælp:
De kommer til mig. Jeg skal ikke køre efter hjælp”

ung, 17 år

“Det giver mig altid et MOD boost at have snakket med Bo. Jeg kan bedre overskue skole og tingene derhjemme, efter at have snakket ud med dig. De måder jeg har fået fra dig til at takle min angst er en stor hjælp og tager noget af presset”

ung, 15 år

88%

har oplevet øget trivsel

450

har gennemført et forløb

89%

oplever øget fremgang i deres styrker og ressourcer

Hvem hjælper dig?

Hos UngTrivsel møder du erfarne rådgivere. Vi forstår hvordan dit liv bliver påvirket af mistrivsel – også hvis alkohol eller stoffer har spillet en rolle i dine nære relationer.

Vi er her for at støtte dig gennem samtaler, der tager udgangspunkt i dine behov, som for eksempel dine følelser, dine grænser og de udfordringer, du oplever i hverdagen.

Start med en forsamtale

En uforpligtende samtale, hvor du kan høre mere om hvordan vi kan hjælpe dig.

Herefter kan der aftales et forløb på op til 12 samtaler.

Om UngTrivsel

UngTrivsel er en landsdækkende forening med over 20 års erfaring i arbejdet med børn og unges trivsel.

Vi tilbyder gratis støtte til børn, unge og familier, der er påvirket af, at alkohol eller stoffer fylder i en nær relation.

Kontakt

Har du spørgsmål eller er der noget, du er i tvivl om? Udfyld gerne kontaktformularen herunder, så tager vi kontakt inden for 5 hverdage.