Lokale tilbud i Guldborgsund, Lolland og Vordingborg

Bor du i Guldborgsund, Vordingborg eller Lolland Kommune, har du – udover vores digitale tilbud – også mulighed for at mødes fysisk lokalt. Her er der plads til samtaler i et trygt rum, hvor udgangspunktet er det, der er vigtigt for dig eller for dit barn.

Det lokale tilbud gælder kun, hvis du bor i Guldborgsund, Lolland eller Vordingborg kommune

Hvem gælder tilbuddet for?

Det lokale tilbud er til dig, der bor i Guldborgsund, Lolland eller Vordingborg kommune og ønsker støtte til at forstå, håndtere eller skabe ro omkring de udfordringer, der opstår, når misbrug fylder i familien – enten nu eller tidligere.

Tilbuddet er relevant for børn og unge, der er påvirket af mistrivsel og/eller bekymringer i hjemmet og forældre, der ønsker støtte til sig selv eller deres barn. Man behøver ikke at have klare ord for det, der er svært. Vi finder sammen ud af, hvad der fylder, og hvilken støtte, der passer bedst.

Sådan foregår det lokalt

De lokale samtaler foregår i rolige og trygge omgivelser i din kommune i vores samtalelokaler. Du møder en professionel, som lytter, spørger og hjælper dig med at skabe overblik og ro.

Samtalerne planlægges altid ud fra dine eller jeres behov. Der er ingen krav, ingen visitation og ingen diagnoseforudsætninger – alle, der har brug for et trygt rum at tale i, kan henvende sig.

Tilmeldingsflow

1

Kontakt og henvisning

Du eller en henviser (fx lærer, rådgiver eller forælder) kontakter UngTrivsel – ofte via sms. Vi får kontaktinfo og sender en venlig besked til den unge.

2

Forsamtale

Vi mødes til en uforpligtende snak. Her får I mere at vide om samtalerne og kan selv vurdere, om det er noget, for jer.

3

Forløb starter

Hvis den unge eller forælderen, ønsker det, begynder forløbet. Det består af op til 12 samtaler – altid med fokus på den unge/forælderen/barnets oplevelser og behov.

Tryghed & fortrolighed

Når du kommer i et lokalt samtaleforløb, møder du en behandler, der skaber et trygt og fortroligt rum. Du bestemmer tempoet, og der er plads til både stille tanker, store følelser og svære oplevelser.

Vi arbejder anerkendende og uden at dømme. Samtalerne tilpasses den enkelte uanset om du er barn, ung, gravid eller forælder.
Fortrolighed er helt centralt for os. Vi deler aldrig noget videre uden din viden eller samtykke, medmindre vi vurderer, at et barn ikke er sikkert – og det taler vi naturligvis altid med dig om først.

Her får du et sted at lande, mærke efter og dele det, der fylder. Stort som småt.

Samtaler tæt på dig

I vores lokale tilbud møder du fagpersoner, der kender området og har erfaring med samtaler om det, der kan være svært, når alkohol eller stoffer fylder tæt på – enten nu eller tidligere.

De er vant til at tale med børn, unge, gravide og forældre og har fokus på at skabe samtaler præget af tryghed, nærvær og respekt.

De lokale samtaler tilbydes i Guldborgsund, Lolland og Vordingborg Kommune.

Alle arbejder ud fra UngTrivsel’s værdier og en fælles faglig tilgang,
så du møder samme tryghed og kvalitet, uanset hvem du taler med
og hvor samtalen foregår.

Fordele ved det lokale tilbud

  • Nemt og tæt på hverdagen
  • Mulighed for tryghed i et fysisk møde
  • Samme kvalitet og rammer som onlineforløb
  • Tilpasset lokale behov og rammer

Hvorfor vælge det lokale tilbud?

Det lokale tilbud giver borgere i kommunerne mulighed for at få støtte i deres nærmiljø uden transport, ventetid eller henvisning. Mange oplever, at et fysisk møde skaber ekstra ro og tryghed, særligt når samtalerne omhandler svære oplevelser, reaktioner eller belastninger i familien.

Her møder man en behandler, der har tid, faglig indsigt og fokus på at skabe et trygt og uforpligtende rum. Det gør det lettere at arbejde med trivsel, udfordringer og relationer.

Kontakt

Har du spørgsmål til os eller forløbet? Kontakt os endelig nedenfor, og så vender vi tilbage inden for max 2 hverdage.