
Er du bekymret for dit barn?
Som forælder vil man gerne gøre det rigtige, men det kan være svært at vide hvordan. Hos UngTrivsel får du et trygt rum, hvor du kan dele dine bekymringer og få hjælp til at støtte dit barn bedst muligt.
“Jeg følte mig mødt – ikke dømt.”
Christian, far til 4 årig
Støtte til dit barn
Det kan være hårdt at stå som forælder, når der er alkohol eller stoffer tæt på familien – uanset om det handler om din partner, et familiemedlem eller din egen historie. Mange forældre fortæller os, at de føler sig alene, bekymrede eller i tvivl om, hvordan de bedst kan støtte deres barn. Måske genkender du, at hverdagen føles urolig, eller at dit barn reagerer på måder, der kan være svære at forstå.
Hos UngTrivsel får du et trygt sted at tale om det, der fylder – uden vurdering eller krav. Vi hjælper dig med at forstå dit barns reaktioner, finde ro i forældreskabet og skabe mere klare rammer i en hverdag, der måske har været præget af uforudsigelighed. Samtalerne tager udgangspunkt i dig og dit barn: hvad I oplever, hvad I ønsker, og hvad der kan hjælpe jer bedst lige nu.
Du står ikke alene. Sammen finder vi ud af, hvordan du kan skabe mere stabilitet, nærvær og trivsel i familien.

“Det har fuldstændig ændret mig og mine drenges liv, at have et forløb hos UngTrivsel.
Forælder

“Jeg havde ikke lyst til at give de udfordringer videre, som jeg selv har oplevet med en far der drak i min opvækst”
Gravid
Støtte under graviditet?
At være gravid kan vække mange følelser på én gang – glæde, forventning, tvivl og bekymringer.
Hvis der samtidig er alkohol eller stoffer hos en partner, et familiemedlem eller en anden tæt på dig, kan graviditeten føles ekstra sårbar.
Måske fylder tankerne mere. Måske er du bekymret for fremtiden, for dit barn – eller for, hvordan du bedst passer på dig selv midt i det hele.
Hos UngTrivsel tilbyder vi et trygt og fortroligt samtaleforløb, hvor du kan tale åbent om det, der fylder – uden vurdering og uden krav.
Samtalerne har fokus på at støtte dig i graviditeten og på at skabe ro, klarhed og tryghed for både dig og dit barn.
Du behøver ikke have styr på det hele.
Vi tager udgangspunkt i dig og det, du står i lige nu og finder sammen veje, der giver mening for dig.
Samtaler med fokus på dig og dit barn
Når man er forælder eller kommende forælder i en familie, hvor alkohol eller stoffer fylder – nu eller tidligere – kan man stå i svære følelser, dilemmaer og og bekymringer. Samtalerne kan give dig et trygt sted at stoppe op, få overblik og finde styrke i din rolle som forælder.
Vi arbejder anerkendende, nysgerrigt og uden at diagnosticere. Vi har forsøgt at give et bud på, hvordan et klassisk forløb kan se ud, men husk på at alle forløb skræddersyes individuelt, både længde og indhold.
Du bestemmer selv tempoet, og hvad vi taler om.
Samtalerne omhandler
- Hvordan du har det som forælder, og hvordan hverdagen påvirker dig
- Dit barns trivsel, reaktioner og behov
- Hvordan alkohol eller stoffer i familien – nu eller tidligere – kan sætte spor
- Hvad der allerede fungerer i jeres familie, og hvad du ønsker anderledes
- Redskaber, handlemuligheder og pauserum, der kan støtte både dig og dit barn
Samtale 1-3
De første samtaler handler om at skabe tryghed og og et fælles udgangspunkt. Vi begynder med at afdække, hvad der fylder mest i din hverdag. Herefter snakker vi om, hvordan dit barn reagerer, hvad du selv er i tvivl om og de bekymringer, der påvirker familien. Vi hjælper dig med at forstå sammenhænge mellem dit barns reaktioner og jeres livssituation, og du får hjælp til at sætte ord på tanker og følelser, som kan være svære at bære alene.
Samtale 4-9
Når vi har skabt et fælles udgangspunkt, går vi i dybden med de temaer, der er vigtigst for dig og dit barn. Det kan handle om at forstå dit barns behov, om at navigere i svære samarbejder med andre voksne eller om at finde nye måder at skabe ro, struktur og tryghed i jeres hjem. Mange oplever, at denne del af forløbet skaber nye perspektiver og giver en større forståelse for både barnets og egne reaktioner. Vi undersøger strategier og konkrete værktøjer, der kan understøtte din forældrerolle.
Samtale 10-12
I de sidste samtaler begynder vi at samle trådene og se på alt det, som du og dit barn har arbejdet jer igennem. Her taler vi om de forandringer, du allerede kan mærke (både i dig selv, dit barn og jeres hverdag), og om de indsigter, der har gjort en forskel. Samtalerne giver plads til at sætte ord på det, der stadig fylder, og til at styrke de strategier og redskaber, der fungerer godt for jer. Målet er, at du føler dig mere sikker i din rolle som forældre og bedre rustet til at støtte dit barn videre frem.
Forsamtale
Vi starter altid ud med en online forsamtale. Den tager typisk en 15-30 min, hvor vi vil høre lidt ind til din situation og snakke om vi kan og hvordan vi kan hjælpe dig. Hvis vi ikke kan hjælpe dig, så vil vi altid sørge for at hjælpe med at få dig henvist til det rette sted. Det er frivilligt at tage både en forsamtale og et forløb, så du kan roligt booke tid til en forsamtale og så kigger vi sammen på, om et forløb hos os er det rette for dig.
Samtaler i børnehøjde
Hos UngTrivsel tilbyder vi digitale og fysiske samtaler (i Guldborgsund, Lolland og Vordingborg kommune), der tager udgangspunkt i dit barns alder, udvikling og behov. Vores behandlere hjælper dig med at forstå dit barns reaktioner og skabe mere ro og tryghed i hverdagen.
Forløbene tilpasses både dig og dit barn, så I får støtte på en måde, der giver mening for jeres familie. Vi vil altid til en forsamtale tage en snak med dig som forælder om barnet alt efter alder, kan deltage alene eller om i deltager sammen. Nogle af de ældre børn kan med fordel deltage alene i samtalerne, men det beror altid på et samtykke og en dialog med forælderne eller nærmeste kontaktperson.
Skal et barn under 12 år deltage alene, så skal der altid være en samtykkeerklæring fra forælder eller nærmeste kontaktperson.

Hurtigt igang
Du vil som udgangspunkt blive tilbudt en forsamtale inden for 14 dage. Ønsker du herefter at starte i et forløb hos os, sørger vi for, at opstart sker kort tid efter – senest 14 dage efter forsamtalen. Forsamtalen foregår online.
Forløbets længde
Samtalerne foregår som udgangspunkt med 1–2 ugers mellemrum, og næste samtale aftales i fællesskab med din behandler. Et forløb på 12 samtaler skal senest være afsluttet indenfor 9 måneder.
Hvordan foregår det?
Samtalerne foregår online over et sikkert møderum, så du kan deltage hjemmefra, når det passer ind i din hverdag (er du bosat i Lolland, Vordingborg eller Guldborgsund kommune, tilbyder vi også fysiske samtaleforløb). Du møder den samme behandler gennem hele forløbet, så der skabes tryghed, kontinuitet og et rum, hvor du kan tale frit og uden vurdering.
Vi starter med en forsamtale, hvor vi sammen finder ud af, hvad du står i, hvilke bekymringer du bærer på, og hvad du håber at få ud af samtalerne. Herefter tilpasses forløbet individuelt efter familiens behov, barnets trivsel og jeres situation derhjemme.

Tilmeldingsflow
1
Kontakt og henvisning
Du eller en henviser kontakter UngTrivsel. Behandleren får din kontaktinfo og sender en venlig besked til dig om tidspunkt for forsamtale.
2
Forsamtale
Du eller I møder behandleren til en online og uforpligtende snak. Her får du/I mere at vide om forløbet og kan selv vurdere, om du/I vil starte.
3
Forløb starter
Hvis du/I ønsker det, begynder forløbet herefter. Det består af op til 12 samtaler, og det er altid med fokus på den jeres oplevelser og behov.
Hvem hjælper dig?
Hos UngTrivsel møder du dygtige og nærværende professionelle med solid faglig erfaring indenfor børne- og ungeområdet. De har indsigt i, hvordan det kan påvirke både børn, unge og voksne at vokse op med alkohol eller stoffer tæt på, og hvordan man bedst støtter dig eller dit barns i at forstå sine styrker, reaktioner og grænser.
Det vigtigste for os er altid, at du føler dig tryg, og vi møder dig med respekt, nærvær og i øjenhøjde.

Kan du sige ja til noget her?
Er det noget for mig?
Det kan være svært at række ud som forælder. Det er helt normalt at være i tvivl om, om et forløb overhovedet er relevant. Hos UngTrivsel kan du tale helt uforpligtende med os, uden at du skal beslutte noget på forhånd.
Mange forældre oplever lettelse, når de får et sted at vende bekymringer og få støtte af en professionel behandler, der kender til børn, unge, mistrivsel og alkohol og stoffer tæt på familien. Sammen finder vi ud af, om et forløb giver mening for jer, og hvordan vi bedst kan hjælpe dig og dit barn videre i jeres hverdag.
Hvordan taler du med dit barn?
Det kan være svært at vide, hvordan man skal tale med sit barn om mistrivsel eller om det, der fylder derhjemme. Hos UngTrivsel hjælper vi dig med at finde ord, der passer til dit barns alder, forståelse og behov.
Vi giver dig konkrete råd til, hvordan du kan skabe trygge samtaler, hvor dit barn føler sig lyttet til, set og taget alvorligt. Vi taler også om helt praktiske greb, der kan gøre det nemmere at åbne samtalen, som hvornår det er et godt tidspunkt, hvordan du kan starte, og hvad du kan sige, hvis du bliver i tvivl.


Tilmeld en forsamtale
Når du booker tid til en forsamtale hos UngTrivsel, starter vi med en kort og uforpligtende snak, hvor du kan fortælle om jeres situation og stille alle de spørgsmål, du har. Samtalerne foregår online og tilpasses jeres hverdag og behov.
Du bestemmer tempoet, og vi hjælper dig trygt i gang og støtter dig hele vejen.
Kontakt os
Har du nogle spørgsmål til os, eller er du i tvivl om, om et forløb er det rigtige for dig? Kontakt os endelig herunder, og så vender vi tilbage inden for max 5 hverdage.
