Bo

“Jeg brænder for at støtte unge i at finde deres egen vej. Som forælder selv ved jeg, hvor svært det kan være. Jeg møder dig dér, hvor du er”

Tilbage til oversigten

Faglig tilgang

Jeg er uddannet narrativ psykoterapeut fra DISPUK og har øje for de mange fortællinger, som vi har med os i vores liv. Jeg har det milde blik på de mennesker, jeg taler med, da jeg har erfaring med, at vi som mennesker er gode til at give os selv skylden eller få os selv til at føle, at vi ikke slår til. Det kan opleves utroligt skamfuldt og dér er det rart at have en fortrolig med på sin vej. 

Erfaring og særlige kompetencer

I samtalen, er jeg nysgerrig på din fortælling – og sammen med dig få dit blik vendt mod de alternative fortællinger, som ofte står i skyggen af de dominerende. Jeg støtter dig i at kunne se dig selv i et andet lys, finde styrken i dit liv, komme nærmere dét, der er vigtigt og som har betydning for dig – dine værdier og livsprincipper. 

Jeg har mange års erfaring med at tale med børn og unge. De sidste 6 år har jeg især haft en stor interesse i at have samtaler med børn og unge, som vokser op i/eller er opvokset op i familie med rusmiddelproblematikker. Jeg er opvokset på Lolland og har de sidste 27 år boet i Vordingborg på Sydsjælland. Dermed har jeg et godt kendskab til Lolland, Falster og Sydsjælland. Jeg har stor erfaring i 1:1 samtaler rundt omkring på skoler, uddannelsessteder m.m. Jeg har pt. også enkelte onlineforløb med bl.a. unge fra andre kommuner i landet. Jeg er primært tilknyttet Lolland Kommune, men har også en ugentlig dag i Vordingborg Kommune.